Trail of Cthulhu, hvorfor nu det?

Trail of Cthulhu

Trail of Cthulhu

Lad det være sagt med det samme, jeg er kæmpe fan af Trail of Cthulhu (herefter ToC). De ting som Kenneth Hite assisteret af Jérome Huguenins fantastiske tegninger, er intet mindre end Det Sixtinske Kapel indenfor investegative horror. Der er ingen tvivl om, at forfatteren er en kæmpe fan af Chaosiums Call of Cthulhu – hvilket også nævnes allerede i indledningen. Kenneth formår dog igennem nyfortolkninger af de gamle guder,  at gøre den anvendte mythos til sin egen – og tager et kvantespring fra den lidt fortæskede version i Call of Cthulhu.

ToC er baseret på GUMSHOE systemet til investigation rollespil og forfatterens utilfredshed med det gode gamle Call of Cthulhus svagheder. Man kan godt mærke at spillet er en gentænkning, idet der ikke er lavet om på grundindholdet, men der er små forskelle der retter op på skævheder i det oprindelige.
Brugen af GUMSHOE betyder, at vi i stedet for tilfældige rul for at finde spor igennem plottet, i stedet får præsenteret de vigtigste spor såfremt vi blot har skill indenfor område (ex. evidence collection), derudover kan der anvendes points fra en given skillpool, til at købe mere viden om de enkelte detaljer, hvis man ønsker dette. Dette skift er en befriende overgang fra Call, hvor en Keeper kan komme i situationer, hvor de skal kalde et skillroll igen og igen for at sikre fremdriften. Man kan argumentere for, at en garvet Keeper kan overkomme de mange rerolls, men hvorfor trækkes med et system som er et dårligere alternativ?
ovenstående kan lyde kedeligt, men vi får lov til at rulle terninger der, hvor det giver mening for at få en spændende historie: Når der er action eller kamp. Ikke den evindelige omgang spot hidden!

Det lækreste for spillederen er som tidligere nævnt, at Kenneth har valgt at gå væk fra Call of Cthulhus meget konkrete billeder af mythos, ved at præsentere de forskellige overnaturlige kreaturer og elementer på flere modstridende måder. Dette vil være et friskt pust for mange garvede Call of Cthulhu spillere, der til tider er løbet tør i at kende alle sandhederne (selvom deres spilpersoner er uvidende).